Ahorn, Ær

1. Handelsnavn

Ahorn, Ær, kaldes undertiden fejlagtig »Sycamore«.

Tysk: Bergahom, weise Ahorn.

Engelsk: Maple.

2. Latinsk navn

Acer pseudo platanus - betyder falsk platan.

3. Hjemsted

Er egentlig et bjergtræ, men trives godt herhjemme, såvel som i Mellem- og Sydeuropa, desuden findes der mange forskellige arter i Syd- og Nordamerika, Asien og Afrika.

 

4. Massefylde

Grønt: 830-1000, middel 920 kg pr. m3.

Lufttørret: 530- 810, middel 670 kg pr. m3•

5. Farve

Meget hvid, til svag gullig elfenbensfarvet, ved lysets påvirkning bliver farven lys gulligbrun.

6. Kernedannelse

Ingen.

7. Lugt og smag

Ingen.

8. kernestoffer

Lidt olie og sukker.

9. Årringe

Kun synlig ved en svag brun linje , der slutter efterårsveddet.

10. Porer

Udpræget strøporet, men usynlige.

11. Spejl

Ret små, talrige og synlige, svagt brunlige.

12. Veddets karakter

??Atlaskglinsende?? og ualmindelig hvidt, sejt og elastisk, fast, tæt og slidstærkt og en meget ensartet struktur.

13. Slidstyrke

Slidstyrke God, bedre end bøg, slides jævnt.

14. Svind

Forholdsvis stort.

15. Kløvelighed

Lidt besværlig, men kløver i et glat brud.

16. Bearbejdelighed

Noget tungt at save, høvle og skære i - som bøg - godt at pudse, kan blive meget blankt. Godt at lime, søm og skruer holder fortrin­lig. Udmærket at bejtse og lakere. Der forekommer undertiden en del ganske små, helt sorte, stenhårde pletter, der virker stærkt øde­ læggende på værktøj.

17. Antændelighed

Noget tungt, brændeværdien noget bedre end bøg.

18. Holdbarhed

Dårlig, på grund af manglende konserverende kærnestoffer. Udsat for fugt og vejrligets påvirkning angribes det meget hurtigt af råd og svamp, og i tør tiiLstand angribes det forholdsvis hurtigt af orm, særlig når træet får lov til at ligge stille hen.

19. Særlige kendetegn

Det slanke, meget hvide ved, den silkeagtige glans, den tætte ens­ artede struktur, de små, mensynlige spejl, den fine brune linje i år­ ringsgrænsen og de lyse gråbrune sunde knaster.

20. Barken

Gråbrun og glat på unge træer, senere stærkt ridset på langs og tværs i småskaller, der afskalles i større plader, når træet bliver ældre - noget lignende som platan.

21. Anvendelse

Møbler, stole, parketgu lve, finer også fin pyramidefiner , storflam­mede, silkeagtig glinsende finer sælges som Sycamore til højere pris, ensartet småt og tværflammet og tæt træ giver højt betalte kløve­ stykker til rygplader til strygeinstrumenter.

Drejer- og karetmager krbejde, køkkenredskaber , musikinstrumenter , skolæster, skomagerpløkker, legetøj , alle slags stive målestokke og andre måleinstrumenter.

22. Bemærkninger­

Bemærkninger Ahornen hører ikke til skovens allerhøj este træer, der er dog her­ hjemme målt eksemplater på 33 m høj e og med en diameter på 80 cm (Rosenfeld), i Nærumgårds have findes en anden stor ahorn med en diameter på 135 cm. Ahorn kan herhjemme blive ret gamle, men med 80-100 år har den nået sin fulde høj de, det antages, at ahorn kan nå en alder på indtil 500 år.

Æren er et overordentlig smukt og stateligt træ med en smuk for­ met krone og kønne blanke 5-fligede blade. Det store frø har en en­kelt lang vinge, der bevirker, at frøet på en festlig måde hvirvler rundt, når det falder til jorden. Æren er derfor blevet Canadas højt elskede og estimerede skovtræ og nyder den ære at være udpeget som dette lands nationale træ.

Et gammelt ordsprog siger også, at æren er det fejreste træ i skoven, men fortsætter vemodigt, at trods dette må også den miste sine blade. Ahorn er først ret sent kommet her til landet, men er nu ret almin­ deligt som skovtræ og er den sidste menneskealder plantet ret stærkt herhjemme, dels fordi træet trives godt, og dels er prisen større end for bøgen, for gode finerkævler betales der en særdeles god pris, en­ delig har ahornen alle bøgens gode egenskaber og anvendelsesmulig­ heder og flere til; men har ikke alle dens dårlige egenskaber.

Løn er en ahornart, der på dansk hedder tandblad.et løn og på tysk kaldes Spitzahorn. På latin »Acer platanoides«, fordi dens blade kan minde noget om platanens. Veddet, der ofte er meget hvidt, har un­ dertiden et gulligt eller rødligt skær. Spejlene er lidt kraftigere end hos æren. Er sejt og hårdt og anvendes en del til værktøj, snit- og løvsavsarbejde m. m. Løn skæres mest og forhandles i 2-2,5" planker, hvilket i forbindelse med den ringe bredde giver store vænkanter og derfor et stort spild varierende fra 33-100 % af f ærdigmålet. Løn er sjældent vildtvoksende i Danmark, men den eneste af slægten acer, der vokser vildt i Norge i indtil 3-400 m højde.

Navr er en tredje ahorriart også kaldet markahorn, der vokser her i landet, dog mere som en stor busk, sjældnere som etstammet træ, på tysk hedder den Feldahorn eller Masholder, på laitn »Acer cam­ pestre«. Veddet er ofte gullig-rødlig og fint flammet, undertiden også masret og anvendes da rent dekorativt , dels som finer og dels som drejer- og skærearbejde, bl. a. til de såkaldte Ulmer pibehove­ der. Små stammer og lidt tykkere grene anvendes til piberør og ci­ garrør på grund af den dekorative forkorkede bark. Herhjemme kendes og anvendes navr mest som hæk, fordi den hvert år kan tåle at blive klippet stærkt tilbage og danner de kendte og yndede navrhække. Sukkerahorn er en særlig art, der har hjemme i Amerika, dets latin­ ske navn er » Acer saceharinum« . Ved tapning af træet vindes den stærkt sukkerholdige saf t, som på sine steder spiller en rolle i ernæ­ ringen. Når visse træer af denne art når en bestemt modenhedsalder, går dens proventivknopper alle i funktion, hvorved hele stammen bliver fuld af utallige småkviste. Når en sådan kævle skrælles til finer, er den fuld af småbitte ar eller øjne efter kvistene og virker meget særegen og dekorativ og for­ handles som » Fugleøjefiner«. Før man opfandt finerskrældningen omkring 1880-90 var denne finer ikke kendt. Kun de her nævnte ahornarter har nogen betydning herhjemme som snedkermateriale.