Bøg, Rødbøg

1. Handelsnavn

Bøg, Rødbøg

Svensk: Bok.

Norsk: Bøk.

Tysk: Buche, Rotbuche.

Engelsk: Beech.

2. Latinsk navn

Fagus silvatica.

3. Hjemsted

Europa. Kaukasus, Nord-Iran.

 

4. Massefylde

Nyfældet: 852-1 120, middel 986 kg pr. m.3.

5. Farve

Hvidgrå til rødliggrå. Noget læderagtig. Ved kogning eller damp­ ning bliver farven rødlig. Bøgen indeholder of te en rødbrun »falsk kærne«.

6. Kernedannelse

Bøgen danner normalt ikke kærne. Den såkaldte » falske« kærne er derfor en unormal forekomst, der menes at stamme fra afbrækkede grene eller fra »krukker« , dvs. forrådnede udhulninger i grenkløfter , hvorfra snavset og svampeinficeret vand siver ned og kan angribe veddet, den falske kærne består af mørk rødligbrun , meget hårdt, meget tæt og kort ved , og er en beskyttelsesreaktion mod yderligere ødelæggelse af stammen. De meget kolde vintre skal også have frem­ met dannelsen af falsk kærne.

7. Lugt og smag

Ingen.

8. kernestoffer

Nærmest ingen, lidt farve, olie og ganske lidt garvesyre.

9. Årringe

Årringene er tydelige, men ikke meget fremtrædende. Efterårsveddet er lidt mørkere end forårsveddet. I tværsnit ligger årringene jævnt kredsru nde.

10. Porer

Strøsporet, der ligger lidt tættere i forårsveddet end i efterårsveddet. Porene er små, ligger lige ved synsgrænsen.

11. Spejl

Marvstrålerne kan variere meget båd e i tykkelse og højde og kan i radialsnit vise sig som meget fremtrædende spejl. I almindelighed er spejlene dog temmelig store og tætsiddende. De er brunlige og glin­ sende.

12. Veddets karakter

Veddet er fast, tæt, tungt, stift, sejt og hårdt. Knækker i langt brud. Stærkt vandsugende. Arbejder og kaster sig meget. Veddet i den »falske« kærne er mere hårdt og skørt. Træets voksested og vækst- betingelser har meget stor indflydelse på veddets karakter.

13. Slidstyrke

Særdeles god, men slides lådden.

14. Svind

Svindet er ret stort: radiært 5 °/o, tangentialt 9,3 0/o.

15. Kløvelighed

Temmelig let kløveligt , lettest i grøn tilstand .

16. Bearbejdelighed

Temmelig tungt bearbejdeligt med håndværktø j , men Jet at bearbejde med maskiner . Der fremkommer dog tit uberegnelige spændinger og kastninger - vistnok mest i damptørret tilstand - der kan vanske­ liggøre arbejdet. Limer godt. Kan være tilbøjelig til at flække ved sømning; søm og skruer holder i ø vrigt særdeles godt. Lader sig let pudse til en glat og blank overflade , der er god at bejdse og lakere. Er fortrinlig egnet til dampbøjning.

17. Antændelighed

Temmelig let antændelig, har meget stor varmeevne.

18. Holdbarhed

På grund af manglende kærnestoff er er bøgen meget lidt modstands­ dygtig mod råd og angreb af orm. Den rådner hu rtigt udsat for vind og vejr , anbragt under vand i grøn tilstand er den dog meget hold­ bar. I tør tilstand angribes den i reglen hurtig af orm. Den » falske« kærne er undertiden angrebet af svampe.

19. Særlige kendetegn

Det faste, tunge, tætte og ensartede ved , den læderagtige farve og de karakteristiske spej I.

20. Barken

Hvidgrå (sølvgrå) tynd, glat, i reglen også på gamle træer. Meget ofte er stammerne overvokset med mos og lavarter.

21. Anvendelse

Indtil dette århundrede har bøgen været meget lidt anvendt som gavntræ. Fra gammel tid har man brugt den til skibskøle og vogn­ arbejde og træsko, men derudover har man så at sige kun anvendt den til brændsel.

I vore dage er den imidlertid blevet en af vore mest anvendte træ­ sorter. Industrien fandt i den et godt og billigt materiale, der egner sig til massefremstilling af de mest forskelligartede genstande. Husholdningsartikler: Børstetræ , klædebøjler , tøjklemmer , garntris­ ser osv. Da det er uden lugt og smag, anvendes den til køkkenred­ skaber og i levnedsmiddelindustrien : Til slagterblokke , skærebræd­ der m. m. samt til emballage til fødevarer, navnlig smørdritle. Den anvendes i stor udstrækning til industriel fremstilling af træsko, hvor­ til den i øvrigt ikke er ligeså velegnet som elletræ. Uegnet på grund af sin stær kt vandsugende egenskab. Den er glimrende egnet til trælegetøj , da den ikke splintrer og flos·­ ser. Den anvendes til karetmagerarbe jde, karosserier , hjul og lignende. Den bruges til v ærktøj , høvle, høvlbænke , til stanseklodser og mange andre industrielle formål.

Indenfor møbelindustrien har den gennem mange år været brugt til blindtræsstel og billige stole, men førs,t de senere års forbedrede træ­ tørringsteknik har gjort det muligt at anvende bøgen indenfor større områder. ·

Der fremstilles nu en udmærket krydsfiner af bøgetræ, der dog lider under , at bragene viser sig ret kraf tig, når arbejder heraf bliver nogle år gammel, yderligere er fremstillingen af bøge-parketstave blevet en storindustri. Møbelfabrikkerne bruger bøgetræ i stor målestok især til billigere møbler, og det egner sig godt til at be jdse og behandle som imitation af ædlere træsorter, eg, mahogni, nøddetræ o. I. (Dansk Cuba Bøg). Et særligt kapitel er dampbøjningen af bøgetræ , som tog sin begyn­ delse med Thonet's fremstilling af Wiener-stolene, siden er teknik­ ken ydeligere udviklet og anvendes ved fremstilling af stole og andre møbeldele .

Det skal nævnes, at en dansk fabrik leverer bøgeplanker, der er un­dergået en speciel, fysisk behandling , hvorved det er blevet bøjeligt (Perrna Bøg). Det kan da også opskæres i ønskede tykkelser og bøjes uden yderligere dampning. Det er dog ret dyrt og har den ulempe, at det er meget uegalt, hvad der nedsætter dets anvendelsesmulig­ heder i betydelig grad. Bøg bliver som tidligere nævnt rødlig ved at dampes. Man kan dog nu skære finer af det friske træ uden foregående kogning, hvorved fineren beholder sin hvide farve. Det advares imod at anvende bøge­ træ til møbler eller andet, som man ønsker en lang levetid, på grund af dets modtagelighed for ormeangreb.

Imprægneret er bøgen udmærket holdbar mod vind og vejr og an vendes i stor udstrækning til jernbanes veller, piloteringsarbe jder o. a. (træbrolægning). Bøgetræ anvendes desuden til fremstilling af cel­ lulose, papir og træsprit.

Under krigen med den deraf følgende benzinmangel brugtes umåde­ lige mængder bøgetræ som generatorbrænde. Savsmuldet anvendes i røgerierne, og det ganske fine som strømel i bagerierne, herudover foregår der en betydelig eksport af bøgefirkanter .

22. Bemærkninger­

Rødbøgen tilhører bøgefamilien - Fagaceae - der kendetegnes ved de karakteristiske nøddefrugter, som ved grunden eller helt omsluttes af en træagtig skål. Denne familie omfatter en stor del af den varme, tempererede zones vigtigste løvtræer: foruden bøgen - Fagus - og­ så egeslægten - Quercus - og kastanien - Castanea, samt de to slægter fra den sydlige halvkugle: Pasania og Nothofagus.

Rødbøgen er udbredt over størstedelen af Europa med nordgrænse i det s"ydlige Norge og Sverige. Den går noget øst for Danzig til Sorte­ havet og Bosporus, går over Sicilien t il Nordspaniens bjergegne og gennem Bretagne t i l Skotland. Den forekommer ikke vildtvoksende på Irland. Bøgen trives bedst, hvor klimaet påvirkes af havets nærhed , således at der er rigeligt nedbør og ikke for store temperatursvingninger. I Nord- og Vesteuropa forekommer den hovedsagelig i lavlandet , mens den mod øst og syd søger op i bjergen e, hvor der er rigeligere regn. Den kan her gå ret højt op ; på Etna f. eks. findes den helt oppe i 2000 meters højde. Den kan vokse på meget forskellig jordbund , men trives ikke på mo­ ser og sump; heller ikke godt på mager sandjord eller stiv lerjord. Den når sin bedste ud vikling på god, kalkholdig jordbund . Som skov­ træ bliver den her et højt, rankt træ med en højt op grenfri stamme. Den kan nå en højde af ca. 30 meter med en stammediameter på over 1 meter. Den bliver sjældent særlig gammel, i reglen ca. 150 år, men den kan i visse tilf ælde blive helt op til 300-400 år gammel. Fritvoksende bliver bøgen ireglen kortstammet og kroget, meget for­ grenet og of te med to- eller flerdelt stamme. På mager jord og navnlig stadig udsat for blæsten, danner den ligefrem kratskov. Løvsprin get finder sted tidligt på forsommeren, omkring 1. maj. Bladene er helrandede eller let bølgede og sidder i to rækker, skifte­ vis til venstre og højre. Blomstringen finder sted omtrent samtidig med løvspringet. Frugterne består af 2 trekantede nødder, der sidder indkapslet i en pigget skål, der ved modningen springer op i 4 flige (Bog). Rødbøgen kan forekomme i flere varieteter, hvoraf den mest kendte er Blodbøgen (var. purpurea). Den er et meget dekorativt træ med sine dybt røde blad.e (også saften i de yderste årringe er rød), og er meget anvendt som parktræ.

Hængebøgen med nedhængende grene forekommer flere steder i sko­ vene, bl. a. i Nordsjælland. En anden ejendommelig form er Stenbøgen, som bl. a. findes i skove på Lolland og Falster. Dens bark er sprukken og kan minde om egens, og veddet er mere hårdt og fast end den almindelige bøgs og derfor noget vanskeligere at bearbejde.

Den danske skov.

Den danske bøgeskov, som vi kender den i dag, er af ret ny dato. Igennem årtusinderne - siden den sidste istid - har skoven i Dan­ mark adskillige gange skif tet karakter og udstrækning. Efter istiden for ca. 9000 år siden, indvandrede f yrren, som ef ter­ hånden dækkede så at sige hele landet. Omkring 1000 år senere begyndte egen at trænge ind, og den for­trængte efterhånden helt fyrren. Egen behold sin dominerende stil­ ling i flere tusind år. Uoder den yngre stenalder og begyndelsen af broncealderen (ca. 2000-3000 år f . Kr.) begypdte bøgen at indvan­ dre. Klimaet var da gunstigt for bøgen , men da dens tunge frugter ikke kan spredes langt af vinden, trængte den kun meget langsomt frem. Den tåler temmelig megen skygge og trives godt under egen, som den ef terhånden voksede op og kvalte med sin tætte, skygge­ givende krone.

Efterhånden svandt landets skovbevoksede områder betydeligt ind, idet den voksende befolkning stadig ryddede skov for at skaff e ager­ jord . Ef terspørgslen ef ter egetømmer var stadig stigende, bl. a. til flådebygning, hvorfor der blev drevet rovdrif t på egetræerne. Da man ydermere drev kreaturerne og svinene ind i skovene for at de kunne skaff e sig føden, blev både olden og de unge træer opædt og af gnavede, så man forhindrede skovene i at forny sig. Ingen tænkte på at vedligeholde og forny skoven, tværtimod drev man stadig rovdrift på den. Alene til brændsel blev der brugt ufat­telige mængder. I året 1594 brugte man alene på Københavns slot ikke mindre end 7.700 læs brænde!

I det 16. århundrede var egen endnu det dominerende træ, men den var hårdt trængt af bøgen, der havde bredt sig over hele landet, helt ud til Jyllands vestkyst, hvorfra den imidlertid blev fortrængt af lyngen, der her fulgte i skovødelæggelsernes fodspor og ef terhånden forvandlede det frodige Vestjylland til en endeløs gold hede. Først i året 1805 blev der med »Fredskovforordningen« sat en stopper for ødelæggelserne, men da var Danmarks skovareal også svundet ind til kun 4 0/o. Egeskoven var nu helt fortrængt, undtagen på steder, hvor bøgen ikke kunne trives, på lav, fugtig lerjord , og den unge skov, der nu voksede op, blev overvejende bøgeskov.

I dag indtager skoven ca. 9 0/o af landets areal, idet man har tilplantet store arealer med skov, navnlig i Vestjylland. Her er det dog nåle­ træerne, der dominerer, mens løvskoven stadig dominerer i Øst­ jylland og på øerne. Forstvæsenet synes dog også her - af økono­ miske grunde - at interessere sig mere for nåletræerne. Bøgen ind­ tager i dag omkring 28 °/o af vort samlede skovareal.

»Der er et yndigt land,

det står med brede bøge «,

sang Adam Oehlenschlæger. Sangen blev vor nationalsang, og bøgen blev vort nationale træ.

»Dejlig er den danske bøgeskov !« Ja, især når den lige er sprunget ud og står med sine spæde, sartlysegrønne, dunede blade og lyser i solen, og skovbunden er dækket af Anemonernes hv ide tæppe. Da valf arter man ud i skoven for at byde sommeren velkommen.

Senere på sommeren, når løvet helt har udfoldet sig, da står bøge­ skoven som en kathed ral, hvor stammernes slanke søjle r stræber mod himlen og bærer kronernes kuplede tag højt over vort hoved . Rum­ met ligger i højtideligt halvmørke , hvor kun enkelte solstrejf når ned gennem rudernes mosaik. Da kan bøgeskoven være alvorlig og dyster, - men når høsten kom­ mer, så iklæder bøgen sig sit mest farveprægtige, gyldne skrud, som vil den opfange og fasthodle solens sidste stråler, inden den går ind t il vinterens stille hvile. Jo, har bøgen tidligere været ringeagtet, så er den nu blevet næsten et symbol for vort land. Vi lægger jo alle særlig vægt på vor national­ sangs slutningslinjer:

» Gamle Danmark skal bestå så længe bøgen spejler

sin top i bølgen blå!«

Fagus orientalis Orientalsk bøg Er udbredt i det nordlige Lilleasien, i Kaukasus og det nordlige Per­ sien. Adskiller sig fra den europæiske bøg ved sine længere blade. Den trives iøv rigt godt her i Norden , men bliver ikke så statelig som vor egen bøg.

I Kina findes 3 arter:

Fagus lucida, Fagus longipertiolata og Fagus engleriana.

I Japan findes 2 arter:

Fagus ja ponica og Fagus sieboldii. Eng. Japanese Beech.

Den japanske bøg ligner meget den europæiske . Den er lys gul-brun og mere ensformig i farven end vor. Veddet er blødere og mildere og kaster sig ikke meget. Årringene er meget tætte og ensartede. Po­rerne små og utydelige, og spejlene er store og fremtrædende. Anvendes i Japan til bådebygning, plove, værktøjshåndtag, træfod­ tøj, lakarbejder m. m.

Amerikansk bøg

Fagus virginiana = F. americana = F. ferruginea. Ligner meget den europæiske bøg, men har savtandede blade. Vokser i det østlige Nordamerika, fra Florida til det sydlige Canada.

Canadisk bøg

Eng. Canadian Beech.

Fagus Grandif olia. Østlige Canada. Kærnen er varm brungul med hvid-brun splint. Den er fin i strukturen, hård, tæt og meget stærk. Velegnet til møb­ ler, gulve, maski ner, værktøj rn. rn.

Nothofagus

Nothofagus-slægten, der forekommer på den sydlige halvkugle, står vor egen bøg meget nær. Den skal dog i enhver henseende være min­ dre: bladene er små og stærkt bugtede i kanten, og frugterne er små som boghvedekorn.

Nothofagus conninghamii (Fagus conninghamii ) Myrtle.

Tasmanian beech. Veddet har en lakserød farve og er tæt og hårdt. Årringene er mar- . keret ved de brede mørkere og lysere linjer. Porerne er overordentlig talrige, lukkede og meget små. Marvst rålerne er meget fine og tæt­ siddende og giver i radialsnit et smukt mønster. Det er hårdt at bearbejde , men giver en smuk, blank overflade. Vokser i Australien og Tasmanien.

Nothofagus antarctica

Nothofagus dombeyi

Nothofagus obliqua

Nothof agus procera

Nothofagus pumilio

Roble.

Optræder også under navnene: South American Beech, Antarctic Beech og mange andre » indfødte navne«. Syd-Amerika, Australien, Tasmanien, New Zealand. Farven lys, rødlig-brun, med en smuk og tæt struktur. Giver en me­ get glat overflade. Det er et overordentlig nyttigt træ, som kan sam­ menlignes med vor bøg, men er mere holdbar.

Den har tit været indført i mange lande som sveller, men træet er for værdifuldt til dette brug.

N. procera er den værdifuldeste art, men forrådene er næsten ud­ tømte.

Nothofagus fusca

Tawhai også kendt som Black Birch. New Zealand. Farven er rød med en ensartet, lige og tæt struktur. Det er sejt , på alle måder holdbart. Forefindes i lange længder med bredder op til 24 tommer. Anvendes til piloteringsarbejder, brobyg­ ning, mine-tømmer o. I.