Elm, elmetræ, ypern, ælm.

1. Handelsnavn

Ælm, elm, ypern.

Norsk-svensk : Alm.

Tysk: Ulme, gemeine Rusten, Feldriistun, Rusche, Rotulme, Glatiilme.

Engelsk: Chair Elm, Mountain Elm.

Fransk : Orme rouge.

2. Latinsk navn

Ulmus campestris-glaubra . Familienavn: Ulmacea.

3. Hjemsted

Danmark - navnlig Bornholm - Europa, vestlige Asien og Nord­ amerika.

 

4. Massefylde

Grønt : 730- 1180, middel 955 kg pr. m3.

Luf ttørret: 560- 820, middel 690 kg pr. m3.

5. Farve

Lys brunrød til brungul kærne, splinten gullig til grønlig hvid.

6. Kærnedannelse

Udpræget og tydelig af grænset fra splinten.

7. Lugt og smag

Lidt surt, ellers ingen.

8. Kærnestoffer

Farvestof , noget uregelmæssig aflejret, ganske lidt garvesyre, lidt rigeligere i maserknuderne.

9. Årringe

Årringe Tydelig markeret ved de grove porer i forårsveddet.

10. Porer

Grove synlige og talrige, udpræget ringporet, med strøporer i ef ter­ årsveddet, hvor de danner siksaklinjer.

11. Spejl

Små men synlige, smalle og brunlige.

12. Veddets karakter

Veddets karakter Hårdt, tungt, meget sejt og elastisk, knækker i et meget langt og splintret brud, svinder og kaster sig meget, ældre stammer har ofte frostrevner.

13. Slidstyrke

God.

14. Svind

Radiært 3,0 °/o, tangentialt 5,5 0/o.

15. Kløvelighed

Vanskelig, på grund af filtret fiberforløb.

16. Bearbejdelighed

Noget vanskelig på grund af de sammenflettede fibre, virker noget sløvende på værktøjet, ellers forholdsvis let at pudse, bejdse og la­ kere, let at lime, søm og skruer holder godt.

17. Antændelighed

Lidt tungt , brændselsværdien dog som bøg.

18. Holdbarhed

Ikke god overfor vekslende fugtighedsforhold , splinten angribes hur­ tigt af orm, kærneveddet noget mere modstandsdygtigt, ældre træer på roden angribes ofte af svamp.

19. Særlige kendetegn

De grove, åbne porer, udpræget ringporethed, siksaklinjerne i efter­ årsveddet dannet af små f yldte porer, den brunligrøde farve.

20. Barken

På unge træer glat og grå, senere mørkere og gennemtrukket af slyn­ gede furer, der på gamle træer kan blive meget dybe, og danner et tærkt oprevet skorpebark, der kan minde noget om egetræets.

21. Anvendelse

Møbler, inventar, panelarbejder, kahyts- og saloninventar. Parketstave, finer, redskabsdele , landbrugsmaskiner , geværkolber, stanse-­ klodser, amboltsblokke, karet- og karosserimagerarbe jde. Spild ved tilskæring ca. 40-50 0/o af færdigmål.

22. Bemærkninger­

22. Bemærkninger Ælm forhandles i barkkantede tykkelser og planker på l "- 4" og derover, og som finer. Ælm findes i mange arter og vokser i de nord­ lige tempererede egne af Vest- og Mellemeuropa, i tropisk Asiens bjerge og i Nordamerika. Ælmen er et stort træ, der vokser hurtigt og når en højde på 30-35 m og kan blive langt over en meter tyk. Stammen deler sig tidligt i svære grene. Blomsterne er tvekønnede. Frugten er en flad nød forsynet med en enkelt rund vinge, Manna. Bladene kommer først frem ef ter blomstringen, de er ægformede, dobbelt savtakkede og ret hårede, og sidder toradet. Ælm findes sjældent i samlet skov, men opblandet mellem andre træer. Af knuder på stammen - maserknuder - skæres værdifuldt finer.

Småbladet ælm, Ulmus montana. Tysk: Bergriistern , Hasselruster, Weisulme. Fransk: Orme blanc, Orme a grandes feuilles. Ælm opnår en højde fra 24-36 m, på Bornholm udgør den en væsentlig del af løvskovbestanden. Benyttes en del som læ- og vejtræ, da den står godt for vinden og ikke stiller store krav til jorden. Veddet har samme anvendelse som almindelig ælm, men står lidt under i kvalitet og har en ret bred splint.

Ulmus hørsholmie er en forædling af montana, er plantet i stor mængde i Norde Birks byer, også kransen om hesten på Kongens Nytorv.

Amerikansk ælm, Ulmus suberosa, også kaldet Rock Ælm, vokser i provinsen Quebec og Ontario i USA. Går of te under navnet Cork Ælm på grund af den korkagtige bark på de unge grene. Det er et middelstort træ på indtil 25 m og en diameter på 1 m. Det er svært at bearbejde, men anvendes som ælmen i Europa. Eks­ porteres i mindre omfang i runde stammer eller firkantede blokke, indtil en længde på l 2 m og en bredde på 30 m. Træet slår sig og svinder meget.

I/ vid Elm (Ulmus americana) vokser i det østlige Canada, og er et af de større hårdttræer , som vokser der, de kan opnå en højde på ca. 35 m og en diameter på l ,6 m eller mere. Stammen er ret og hurtigvoksende samt for størstedelen fri for grene. Yderveddet er lys, og kærneveddet er Iysbrunt. Hvid elm er ikke så tungt. Vægten omkring 420 kg pr. m3. Træet er let at bearbejde med al slags værktøj og giver en god over­ flade. Det er modstandsdygtigt og meget sejt og fast, let bøjeligt , let at tørre og svinder ku n lidt. Eksporten er ubetydelig. Elmene kan blive meget store, anselige og gamle træer, også her i landet, almindeligvis regner man dens levealder til omkring 400 år. Nogle f å eksempler: En 335 årig elm i Schweiz målte 6 m i tværmål. Crawley Ælmen i nærheden af London er henved 20 m i omfang, og en ælm ved Rouen måler 12 m i omfang. Ved Gunderslevholm her i landet findes en smuk ælm, der allerede for en menneskealder siden målte 28 m og et stammeomfang på 3,5 m. Ælmen er næst ef ter linden det af vore træer, der har den rigeligste bastdannelse. I tidligere tid brugtes under hungersnød den indre bark af ælm til barkbrød, den afreves om sommeren inden august, træerne led dog meget herunder . Barken blev tørret i ovnen, skåret i små­ stykker, stødtes heref ter ganske småt og maltes endelig til mel. Også f yrrebark anvendtes på denne måde, men ælmen ansås for mere næ­ rende og lod sig bedre bage til brød.