Lærketræ

1. Handelsnavn

Lærketræ

2. Latinsk navn

Larix

3. Hjemsted

Koglebærende nåletræer - en slægt af granfamilien, som omfatter adskillige mere eller mindre skarpt adskilte arter i Europa, Asien og Nordamerika. Det almindelige her i Europa voksende lærketræ er La rix europaea. Lærk hedder på engelsk: Larch; på tysk : Liirche.

 

4. Massefylde

Nyfældet: 520--1000, middel 760.

Lufttørret: 440- 800, middel 620.

5. Farve

Lærketræets kærneved har en mat rødliggylden til bronzebrun farve, (dog ikke så gylden som f yr), undertiden med et lidt grønligt skær. Helt nyf ældet, rød, nærmest kødfarvet. Farven er lysægte, men bliver ved lysets og luf tens påvirkning med alderen mørkere, mere brunlig. Splinten er og forbliver næsten farve­ løs - hvidgul til grålig.

6. Kærnedannelse

Kærnedannelse Lærket ræet har udpræget og skarpt af grænset kærnedannelse. Splinten gennemgående smal.

7. Lugt og smag

Lugt og smag Friskskåret har det en egenartet, stærk krydret harpix- og terpentin­ duft.

8. Kærnestoffer

Kærneveddet indeholder foruden harpix og terpentin tillige lidt gar­vesyre og nogen æterisk olie.

9. Årringe

Årringe Årringene er synlige og med tydelig farveforskel mellem lyst hvidlig - eller strågult forårsved, som pludselig i tiltagende farvetoning går over i det mørkere gyldenbrune og harpixrige høstved for at slutte brat i en mørk skarp linje.

10. Porer

Ingen

11. Spejl

Under synsgrænsen.

12. Veddets karakter

Veddet er ret fast og tæt, middeltungt og middelhårdt, lidt tungere og hårdere end fyr. Det er elastisk, sejt og f jedrende og har god bæreevne.

13. Slidstyrke

Slidstyrken er ret god - mellem eg og fyr - tiltagende med rum­ vægten og denne med mængden af årringe.

14. Svind

Svindet ret normalt: radiært 3,30 0/o, tangentialt 4,20 0/o, middel 4,20 0/o (større svind end fyr) og kaster sig en del.

15. Kløvelighed

Forholdvis let at kløve, men spalter i et vimret, småfliset brud.

16. Bearbejdelighed

Let at save, let og behageligt at høvle - høvlen fløjter - men spå­

17. Antændelighed

Let, men soder noget. Knitrer stærkt.

18. Holdbarhed

Overfor orm og råd er lærkens kærneved grundet sin harpixrigdom meget modstandsdygtig og varig. også under skif tende fugtigheds­ forhold og udsat for vind og vejr. I saltvand yder lærken større holdbarhed overfor pæleorm end egen. Splinten, som er uden konserverend e stoff er, angribes derimod hur­ tigt.

19. Særlige kendetegn

Lærkens ved kan minde noget om f yrrens, hvorimod dens helt uregel­mæssigt forekommende knaster, der er cirkelrunde, hårde, of te ligner granens, sorte og løse knaster kan forekomme. Karakteristisk er især den rødligbrune og harpixrige kærne - med den karaktergivende farveforskel mellem forårs- og ef terårsved, dens skarpt af grænsede lyse, smalle splint, og den stærke egenartede og krydrede harpixduft.

20. Barken

Barken Lærketræets bark er gråligbrun, på ældre træer dybt furet, skorpet og opdelt, i store skel, der er tørre og seje som gammelt læder, der yder træet et eff ektivt værn. Barken indeholder 6-7 0/o garvestof, der i England og Skotland an­ vendes som garvemateriale.

21. Anvendelse

Lærketræet er et udmærket bygningsmateriale og anvendes for dets store holdbarheds skyld til mange udendørs formål i stedet for f yr. I Sydtyskland finder det stor anvendelse til tømmer, vinduer og døre, parketgulve, trapper og paneler osv, og her forekommer det i store dimensioner, næsten fejlfrit og knastrent. I øvrigt finder lærken overalt anvendelse til f. eks. ingeniørarbejder, brobygning og lign., til vand- og skibsbygning, til mastetræer, telegraf pæle og bundgarnspæle. Endvidere til landbrugsmaskiner, jern­ banevogne og -sveller, samt andet vognbyggeri. Til møbler anvendes lærk derimod sjældent. Til bådebyggeri hyppigt, og hertil kun det fineste træ, det simplere til hegnsmateriale. Lærken er vore mest stabile og modstandsdygtige nåletræssorter, hvis ved derfor er ret værdifuldt. Af lærketræet udvindes den såkaldte venetianske terpentin, der er honningagtig, tyk og klæbrig; anvendes til langsomt tørrende lakker. Ved anvendelse af vore hjemlige lærk som gavntræ, er spildprocen­ ten ret høj, bl. a. på grund af knastmængden.

22. Bemærkninger­

Bemærkninger Lærken er et udpræget bjergtræ, der blev indført her til Danmark omkring 1765, fra Alperne og Karpaterne. I disse bjergegnes højder, findes stadig store, vildtvoksende lærketræsskove med gamle, meget store træer. Lærketræet tålte dog ikke til at begynde med det danske mere fugtige, blæsende klima, og især jordtågen ødelagde det. Det fik den såkaldte lærkekraf t = Peziza Wilkommi, der gav vældig har­ pixflåd, så træerne forblødte. Ved krydsning og forædling er det lykkedes at få en lærkesort, der trives herhjemme navnlig på magre jorde også i tæt bevoksning. Der er især gjort forsøg med en række japanske arter, således Larix lep­ tolepis, Larix koreensis og Larix kurilensis. Lærken er da efterhånden blevet et ganske fortrinligt dansk skovtræ, der forøvrigt er meget hurtigtvoksende og stærkt producerende . Et levende minde om dets uroprindelse som bjergtræ har det of te i stammens mere eller mindre udprægede skævhed eller krumning, lige over jorden, såkaldt »sabelvokset«. I årtusinder har det vokset på en skrånende bjergside, hvor dets rød­ der har søgt ind ef ter næring; - men dets topskud, skød lodret mod lyset, og stammen føjede sig villigt og fik sit bløde sving nær roden; - det den på flad jord arveligt of te er bundet ved . Sabelvokset træ giver stort spild, navnlig af større dimensioner. Men også dette søger forstvæsenet ved fortsat forædling at råde bod på. Lærketræet f år i modsætning til de fleste andre nåletræer, en krone med nedadhængende, tynde og uregelmæssigt fordelt grene. Det er et udpræget lystræ, der hverken tåler eller giver megen skygge, og som nåletræ har lærken den botaniske ejendommelighed, at dens korte, lysegrønne flade og meget bløde nåle, der sidder i småduske, fra 20-40 nåle, på dværggrenene, af kastes om ef teråret; - derfor ikke stedsegrønne, som de fleste andre nåletræer. Om foråret f år de først en mængde små karmosinrøde duske, hunblomster med grønne nåle udenom. Dens kogler er kun små, næsten kuglerunde og sidder gruppevis om grenene. Hanblomsterne er gullige og ægformede og sidder ligeledes på dværggrenene. Lærketræets mod.enhedsalder regnes omkring 80-100 år, men kan dog opnå en alder af 150-200 år, enkelte under gunstige forhold indtil det dobbelte, og kan nå en højde af ca. 30-40 meter. Dets nordgrænse er omkring 70° nordlig bredde (i Norge til Tromsø), hvor det dog kun trives i buskform. I det nordvestlige USA og sydøstlige British Colombia vokser en art lærk »Tamarack« = Larex ossidentalis, hvoraf fås det såkaldte ta­ maraktræ. Veddet er tungt, overordentlig stærkt og hårdt, tæt, silkeagtigt, mod­ tager en smuk politur og er meget modstandsdygtig overfor vejrligets indvirkning og fugtig jord. Det hører til de mest elastiske træsorter, som overhovedet kendes. Den tynde splint er næsten hvid, kærnen svagt rødlig. Træet benyttes som europæisk lærk, men er endnu bedre end dette. Tamarack bruges også som benævnelse for det i nordøstlige USA over Kansas til Alaska voksende Larix americana , kaldet Hackma­ tack, - hvis ved imidlertid står tilbage for europæisk lærk.