Rødgran

1. Handelsnavn

Rød gran, Tysk : Fichte, Rottanne. Engelsk: Spruce. Fransk: Epicea.

2. Latinsk navn

Picea excelsa - Picea abies. Familie: Abietinea.

3. Hjemsted

Den mest almindelige træsort i Europa, vokser mod nord til 68. bred­ degrad, men ikke syd for Alperne, men her findes den i indtil 2100 m højde. Er nu indført i og plantet over store arealer i Nordamerika.

 

4. Rumvægt

Rumvægt Grønt:0,400- 1070, middel 735.

Lufttørt : 0,350- 600, middel 475.

5. Farve

Nærmest farveløst, hvidligt, undertiden med en svag gullig eller rød­ lig tone, ingen forskel på splint og kærnefarve ; ved lysets og luf tens påvirkning bliver farven svag gulligbrun.

6. Kærnedannelse

Ingen synlig

7. Lugt og smag

Lugtløst og uden smag.

8. Kærnestoffer

I mikroskopiske små og spredte kanaler i såvel splint som kærne fin­des lidt tyndtflydende harpiks, ellers ingen kærnestoffer. (De små harpikskanaler kan undertiden udvikle sig unormalt til store harpiks­ flydende galler, der kan forringe træets anvendelse alvorligt).

9. Årringe

Kun markeret ved en tynd noget mørkere linje som slut på efterårs­ veddet.

10. Porer

Ingen

11. Spejl

Lige under synsgrænsen.

12. Veddets karakter

Let, løst, stift, knækker i et kort brud , let at spalte, hurtigvoksende træ er gerne svampet og stærkt vandsugende , smalringet træ er fa­ stere, tættere og langt mere holdbart , træets kvalitet og vægt stiger og falder med årringsbredden. Knasterne er runde og hornagtig hårde og tørre og sidder samlede i grupper svarende til en grenkrans på et levende træ, de er dårligt organisk forbundne med det omgivende ved, svinder stærkt og går derfor ofte løse og falder ud; sorte og løse knaster forekommer ofte.

13. Slidstyrke

Ringe, men tiltager med rumvægten og denne igen med årrings­ mængden.

14. Svind

Tangentialt 4 ,5 %, radialt 2 O/o.

15. Kløvelighed

Meget let.

16. Bearbejdelighed

Let at save, lidt dødt at høvle, bliver mat, knasterne så hårde, at de kan fremkalde skår i høvljernet, også ved maskinhøvling. Let at lime, søm og skruer holder jævnt og godt, dårligt at bejdse på, giver et negativt billede af den naturlige struktur, lader sig let pudse, jævnt godt at l.akere med cellulose og olielak, det magre træ virker stærkt sugende på lak og oliefarve.

17. Antændelighed

Meget let, brænder livligt med en klar knitrende flamme.

18. Holdbarhed

Meget dårlig, det stærkt vandsugende træ angribes let af råd og svamp og det tørre træ af orm, fordi det ingen beskyttende kærnestoffer har. Helt under vand er holdbarheden derimod god, f. eks. som piloteringspæle og lign.

19. Særlige kendetegn

Den ringe vægt, den lyse farve, mangel på synlig kærne, mangel på lugt og smag, de hårde, hornagtige runde knaster der sidder i en krans og går vinkelret gennem yderbrædderne og herved giver en meget ugum5tig bearbejdelsesvinkel.

20. Barken

Ret tynd og rødligbrun, yderbarken revner i rundagtige, gråbrune skaller, der tid efter anden falder af . Barken er rig på garvesyre.

21. Anvendelse

Bygningstømmer, lednings- og skibsmaster, piloteringspæle, rafte­ hegn, forskallingstræ, træuld, optændingsbrænde, fiskekasser og andre pakkasser samt emballage grundet på den lette vægt, den lyse sobre farve og det lugtløse træ, der ikke kan give emballerede f ødevarer af smag og endelig den billige pris. Snoede stammer anvendes til flagstænger, og store mængder af gran anvendes til træslib og til papirmasse. I kemien anvendes gran som grundstof for kunstsilke, celluloselak o. m. a. Til musikinstrumenter bruges smalringet, knastfrit gran som resonanstræ og her særlig det såkaldte »Hassel-fichte«, der har en egen anatomisk bygning , der giver årringene et bølgeformet forløb, og endelig til juletræer, der er blevet en stor eksportvare.

22. Bemærkninger­

Nåletræerne, af hvilke de fleste er stedsegrønne, og hvis blade er smalle, mere eller mindre spidse nå le, er meget karakteristisk ved sin regelmæssige, kegleformede krone, der er dannet af grenetager, den ene over den anden, gradvis af tagende i omfang op imod toppen. Stammen er meget tyk i forhold til grenene og danner en ubrudt søjle, der af tager regelmæssigt i tykkelsen fra roden til øverste topskud. En gran er derfor let kendelig på formenselv på lang afstand . Af gran findes ca. 15 forskellige arter i vore skove. Her skal kun nævnes nogle enkelte, fordi man i praksis ikke skelner mellem arterne, her er alt »gran«, hvad der ikke er fyr. Rødgranen er ikke oprindeligt vildtvoksende i Danmark. Den forekom allerede her i interglacialtiden (tiden mellem to istider), men var siden helt forsvundet. Den indførtes første gang her i landet af tyskeren Johan Ulrich Rohl ved dæmpningen af sandflugten i Tisvildeegnen 1724-38 . Rohl plantede her en lille granbevoksning »Granhaugen« i nordsiden af det nuværende Tisvilde Hegn (1730). I 1763 blev rødgranen i stor målestok indført her i landet af von Langen sammen med ædelgran, skovfyr og lærk. Siden har træet op­ nået en meget stor udbredelse og dækker nu godt 28 % af landets skovareal. Rødgranen er et højt slankt træ, der her hjemme bliver 30-40 m højt og en alder, der sjældent går over 150 år. I Sydeuropa kendes dog kæmper på over 50 m og med et omfang ved roden på ca. 6 m, og en alder, der anslås til 3-400 år. Nålene, der er relativt korte, har et firkantet rombeformet tværsnit og sidder kransesti llede om kvisten , denne ligner en grov rasp, når nålene er faldet af. Blomsterne sidder på foregående års skud med en 3-4 cm lang lod-