Roed-Jensen gør glemte PH-tegninger til virkelighed

  1. november 2015 12:41 - Af David Wedege  
Det er snedkeriet B. Roed-Jensen i Ballerup, som nu realiserer en række ukendte møbeltegninger af Poul Henningsen. PR-foto: Toneart Interior   Gamle hengemte møbeltegninger af den danske kulturperson Poul Henningsen (1894-1967) er for nylig blevet afstøvet af Toneart Interior, som har sat sig på rettighederne til at producere, markedsføre og sælge dem under navnet PH Furniture. Nu er produktionen kommet i gang hos det storkøbenhavnske møbelsnedkeri B. Roed-Jensen, som er hjemhørende i Ballerup. Det fortæller snedkeriets indehaver, Bjarne Roed-Jensen, i et interview til månedsmagasinet Euroman. Snedkeriet er nu ved at udføre seks forskellige slags træmøbler efter PH-tegnininger, som er 80-90 år gamle. Fire forskellige borde og to forskellige reol-kommoder. Det er lysår væk fra at ligne nogen Ikea-manual. B. Roed-Jensen skal i høj grad få tegningerne til at lykkes. - PH var en god designer, men absolut ikke nogen god konstruktør. Så vi skal finde løsningerne, der gør, at man kan bruge bordene, uden at de rasler, siger Bjarne Roed-Jensen i interviewet til Euroman. I juni i år åbnede Toneart Interiror en PH-flagskibsbutik i Bredgade i København, og møblerne fra B. Roed-Jensen skal efter planen ankomme i butikken i første halvdel af 2016. Se Den originale artikel på wood-supply.dk