Ilco-mahogni – Philippinsk mahogni.

1. HandelsnavnIlco-mahogni – philippinsk mahogni.Engelsk: Red Lauan, Dark red mahogany , Philippine mahogany. Tysk: Lauan, Philippinen-Mahagoni.
2. Latinsk navnShorea negrosensis , Shorea polysperma , Shorea squamata o. a. Familie: Dipterocarpaceae.
3. HjemstedFilippinerne. 
4. MassefyldeVægten er meget varierende fra ca. 350 til 650 kg pr. m3 luf ttørret. Middel ca. 560.
5. FarveFarven varierende fra rødlig til mørk rødligbrun . Den mørkner no­ get i lyset. Splinten er gullig til blegt brunlig.
6. KærnedannelseTydelig kærnedannelse med skarpt afgrænset splint.
7. Lugt og smagIngen særlig lugt eller smag.
8. Kærnestofferfarvestof , undertiden gummi- eller harpixagtige stoff er, lidt garve­ syre navnlig i de tungeste sorter.
9. ÅrringeVækstzonerne er synlige, men ikke skarpt afgrænsede .
10. PorerStrøporet; porerne er ret grove og temmelig jævnt fordelt med mid­ del afstand. De er omgivet af lyst cellevæv, parenkym. I langssnit kan porerne være meget lange.
11. SpejlMarvstrålerne ligger under synsgrænsen i tværsnit; under lup ses de som fine, mørkere rødbrune linjer, ret regelmæssige og tætliggende. I radialsnit ses de som ganske små rødbrune spejl.
12. Veddets karakterSom følge af den meget varierende vægt er træets karakter og egen­ skaber meget forskellige. De kan spænde fra middel hårdt, ret fast og tæt til temmelig blødt og groft, gaboonagtigt. Det er ret stift, no­ get skørt, knækker i temmelig kort brud. Fibrene er mere eller min­ dre flettede.
13. SlidstyrkeI de hårdere sorter skal slidstyrken være ret god.
14. SvindSvind Har ingen oplysninger med hensyn til svind. Træet skal være let at tørre, er ikke slemt til at revne og sprække, men kan være tilbøjeligt til at kaste sig.
15. KløvelighedSlankt træ er let kløveligt, hvor fibrene har et flettet forløb, spalter det vanskeligere og med uregelmæssig og splintret spalteflade.
16. BearbejdelighedEr let at bearbejde med alle værktøjer; i med- og modgående træ skal man passe på oprifter. Kan pudses til en blank og glat overflade, der er god at behandle. Søm og skruer holder godt undtagen i de blødeste sorter, og det er godt at lime. Lader sig udmærket skrælle til finer. Det siges, at Ilco-mahogni kan have tilbøjelighed til at kaste sig ef ter, at det er både lagret og bearbejdet, ja endog først ef ter at det er færdigbehandlet. Da det må skyldes spændinger i veddet, an­ befales det så vidt muligt at anvende spejlskåret træ.
17. AntændelighedLet antændeligt , brænder med rolig flamme uden lugt.
18. HoldbarhedDe hårdere sorter skal være relativt modstandsdygtige, men er næppe at anbefale til udvendigt brug.
19. Særlige kendetegnPå grund af de store variationer, der kan være i træets karakter, kan det være vanskeligt at bestemme. Bemærkelsesværdigt er de ret grove porer , den ofte skiftende fiberretning, der giver en stribet tegning, og den blege, lysere eller mørkere rødbrune farve. Man kan sam­menligne de blødere sorter med Gaboon og de hårdste med Yang, med hvilken sidste det er i familie.
20. BarkenIngen Data
21. AnvendelseAnvendelse Kan anvendes til snedkerarbejde af forskellig art. De bedste sorter kan være ret dekorative (sapeliagtige) og anvendes til møbler, inven­tar, paneler og lign. Skal også være udmærket anvendelig til kryds­finer. Anvendes vel hovedsagelig her i Europa som erstatning for mahogni.
22. Bemærkninger­Bemærkninger Ilco-mahogni er et handelsnavn for flere arter af slægten Shorea, og har intet med mahogni at gøre. I Amerika , hvor den har været me­ get anvendt gennem en lang årrække, var det en tid forbudt at be­ tegne den som mahogni. Shorea-arterne er ret store træer på op til 50 meters højde og indtil 2 meter i diameter. Stammen er i almindelighed næsten cylindrisk og ren og gren-fri i 15-20 meter. De kan derfor levere rent og næ­ sten fejlfrit ved i store dimensioner. De høje fragtrater fordyrer dog prisen så meget, at træet næppe f år stor anvendelse herhjemme . Det findes dog af og til i handelen. Et stort antal Shorea-arter findes udbredt over det østlige Asien, navnlig Filippinerne, Malaya og Borneo. Sammen med dem vokser arter af de nærstående slægter: Parashores og Pentacme, alle af fa­milien Dipterocarpaceae. De ligner alle meget hinanden i struktur og egenskaber og skelnes ikke fra hinanden i handelen, men navngives forskelligt ef ter voksestederne: Lauan på Filippinerne. Meranti på Malaya, Sarawak på Indonesien og Seraya på Borneo. Da alle disse arter hver for sig varierer stærkt med hensyn til farve, vægt og hårdhed, bliver der foretaget en klassificering af dem her ud fra. Lauan bliver således opdelt fire grupper: Hvid Lauan, lys rød Lauan, rød Lauan og mørk rød Lauan. De to første grupper sælges under navnet: Hvid Lauan (White Lauan, Philippine white mahogany) og de sidste under navnet: Rød Lauan (Red Lauan, Philippine mahogany). Det må formodes, at det er denne sidste gruppe, der er tillagt navnet: Ilco mahogni. Hvid Lauan omfatter hovedsagelig arterne: Parashorea plicata, Pentacme spp. og Shorea almon. Friskskåret er farven næsten ensartet lysegrå, men ændrer sig i lyset til lys blegrød eller rødlig. Splint og kærnetræ adskiller sig ikke fra hinanden . Har i øvrigt samme egenskaber som rød Lauan, men er mere karakterløs. Den har haft en del anvendelse til skibsdæk samt til modelsnedkeri. Meranti deles i grupperne: Rød Meranti og mørkerød Meranti samt gul Meranti. Den omfatter hovedsagelig Shorea-arter. De første grupper ligner rød Lauan, og det gælder som en regel, at de mørkeste sorter også er de tungeste og hårdeste. Gul Meranti er i frisk snit blegt gullig til lys gulbrun, i lyset mørkner den til gullig-brun , undertiden med et grønligt skær. Splinten er i reglen lidt lysere med et tydeligt grønligt skær. Den synes at være noget tungere end de øvrige arter, idet vægtfylden angives til .560- 7 20 kg pr. m3. Seraya klassificeres i grupperne: Rød Seraya og hvid Seraya. Rød Seraya omfatter et antal Shorea-arter, mens hvid Seraya stammer fra Parashorea malaanon samt var. tomentella. Rød Seraya har samme karakter og egenskaber som de tilsvarende sorter af Lauan og Meranti og bruges til samme formål. Udsøgt materiale kan accepteres som erstatning for Honduras Mahogni og Afrikansk Mahogni. I hjemlandet anvendes det desuden til musikinstrumenter, skibsbygning m. m. Den har meget stor udbre­delse i Sydøstasien. På Borneo skal den således udgøre ca. 1 0/o af østkystens skovareal, og den vokser fra kysten op til 2000 fods højde. Hvid Seraya vokser sammen med rød Seraya, navnlig i østkystens skove, og den vokser i samlet bestand. Kærne og splint er vanskelig at skelne fra hinanden ; farven er strågul eller meget blegt brun, un­dertiden med et rødligt skær. Den mørkner ved lysets påvirkning . Det skal tørres med omhu for ikke at misfarves. Det er ikke noget dekorativt træ, men alligevel udmærket snedker­ træ, som i styrkeegenskaber kan sammenlignes med Honduras Mahogni. I England blev det mellem de to krige hovedsagelig brugt til dæk på krigsskibe, da man fandt, at teaktræets levetid var for høj i forhold til skibenes. Det har også tilfredsstillende været brugt til gulve, hvor der ikke var for megen trafik. Alt i alt må disse træsorter siges at være særdeles betydningsfulde, navnlig på grund af de store og reelle dimensioner og den rigelige forekomst. De kommer dog ikke på højde med de mahognisorter, vi foretrækker herhjemme , så det er næppe tænkeligt , at de får nogen større udbredelse hos os.