Sequoia

1. HandelsnavnSequoiaEngelsk-amerikansk : Rud wood, Coast rudwood, California rudwood , Gigant of the forest, Welling tonia. Tysk : Riesen Sequia, Mamutbaum. Fransk: Arbre mammut, Sequoia geau .
2. Latinsk navnSeguea gigantea – sempervirens.
3. HjemstedCaliforniens kystbjergskove samt Canya, Montery og Caunty. 
4. MassefyldeLufttørret 350-450 kg pr. m3.
5. FarveKærnen lys rødlig, gråbrunlig, bliver mere brunlig under luftens på­ virkning, splinten hvidlig grå.
6. KærnedannelseUdpræget og ret tydelig af grænset fra den smalle splint.
7. Lugt og smagPraktisk talt uden lugt og smag på grund af manglende harpixind­ hold.
8. KærnestofferFarvestof , muligvis garvestof.
9. ÅrringeSynlige, ret kraftig markeret efterårsring.
10. PorerIngen
11. SpejlSmå og usynlige.
12. Veddets karakterRet blødt og porøst, kan være noget svampet i forårsveddet, når år­ringene er meget brede ; smalle årringe giver ligesom andet nåletræ ret fast ved.
13. SlidstyrkeSom mildt fyr, tiltager med smalle årringe.
14. SvindMeget lille og er en rolig træsort.
15. KløvelighedMeget let.
16. BearbejdelighedVarierende med årringsbredden, brede årringe giver noget svampet, lådden ved, er årringene derimod smalle, er træet let og behageligt at bearbejde, let at lime.
17. AntændelighedDet skal være ret modstandsdygtigt over for ild.
18. HoldbarhedSkal være overordentlig god.
19. Særlige kendetegnSærlige kendetegn Veddet fra disse kæmpetræer er slankt og rankt og næsten knastfrit, kærnens ejendommelige kulør, grårødlig til grå rødlig brun, veddets mærkelige tørre og matte overflade grundet på manglende harpix­ indhold, og er derfor også uden lugt og smag.
20. BarkenDybt furet på langs, næsten listeformet, farven lys rødbrun og glin­sende, af skaller i ganske tynde bånd.
21. AnvendelseI sin hjemstavn anvendes det slanke knastrene træ til vandbygnings­ anlæg, tømmerkonstruktioner, jernbanesveller og tagspån, desuden til bygnings- og inventararbejde, paneler , blindtræ til møbler, hvortil det egner sig fortrinligt, og til resonanstræ til klaverer og lign. Træet forekommer meget sjældent på markedet her i landet og da kun Se­ quoia sempervirens, gigantea f indes vist ikke i handelen.
22. Bemærkninger­Sequoiaslægten er meget gammel. Geologerne har kunnet følge den tilbage til Juratiden, så dens alder må tælles i millioner af år. I Ter­tiærtiden har mægtige Sequoiaskove dækket store dele af den nord­ lige halvkugle; også her i Danmark fandtes disse skove. Brunkuls­ lejerne i Jylland er for største delen dannet heraf. Geologerne har fastslået, at der har eksisteret en halv snes Sequoia­ arter, men Istiden fordrev disse træer fra vor side af kloden, og i dag findes kun to arter tilbage nemlig Sequoia sempervirens og Sequoia­ giganten. Navnet Sequoia er opkaldt efter en berømt indianerhøv­ding, som fik dannet et alf abet, og hans folk fik trykt både en avis og Det nye Testamente. I de californiske bjerge på skråninger ud mod kysten så langt som tågen fra havet når ind, synes at være de bedste betingelser for, at disse træer har kunnet gro og stadig gror her. Sequoiatræerne blomstrer i det tidlige forår og overstrør da en hel egn med deres gyldne blomsterstøv , mens kvistene dækkes af tu­sinder af bleggrønne blomster. Koglerne er forbavsende små i for­hold til træernes størrelse, ca. 4- 10 cm lange. Hvert kogleskæl dæk­ ker 3-i tovingede frø, der hvert år spredes viden om af vinden. En af amerikarejsernes store oplevelser er at se disse kæmpetræer. For at imponere turisterne har man hugget bilveje igennem enkelte af de tykkeste og største træer, ligesom man i hule træer har indrettet intime traktørsteder og hotelværelser, en danseestrade er indrettet på en træstub. Alle disse misforståede reklametrick beklages i dag af amerikanerne. Desværre ser man med bekymring på disse træers fremtid. Nyplant­ninger trives ikke tilfredsstillende. Også her i landet har man for­ søgt at plante Sequoia. Et træ på Lolland havde nået en højde på 14 meter, men bukkede under for de strenge vintre 1939-42. De store skovbrande har været hårde ved træerne, ligesom en for­kastelig rovdrift har bevirket, at den amerikanske stat har grebet ind og fredet flere arealer, hvor Sequoiatræerne findes. I en af disse na­tionalparker findes f. eks. over 5000 træer, som er over 3 meter i diameter, de tykkeste når en diameter på 12 meter, ca. 40 meter i omfang og en højde på ca. 100 meter.