Handelsnavn | Engelsk: Afrormosia.Nederlandsk: Mokole. |
Latinsk navn | Afrormosia elate.Leguminosae. |
Hjemsted | Afrika, navnlig inden for et begrænset område i Vest Ashanti ved Guldkysten. |
Massefylde | Lufttørret: 700-800 kg pr. m3. |
Farve | Nyfældet er træet gyldent gulbrunt, men udsat for dagslys bliver det mørkere, dog ikke mørkere end lysebrunt, og samtidig forsvinder næ sten den gyldne farve. Splinten forbliver stadig noget lysere. |
Kernedannelse | Synlig, men ikke skarpt afgrænset fra den meget smalle splint. |
Lugt og smag | Næsten ingen. |
Kernestoffer | Garvesyre, lidt olie og farvestof. |
Årringe | Vækstperioder tydelig markeret med en mørk, lidt ulden grænse. |
Porer | Strøporet, med jævnt fordelte og meget små porer. |
Spejl | Under synsgrænsen. |
Veddets karakter | Fast og ensartet, tæt, tungt, ret hårdt, stærkt, sejt og elastisk og har en stor brudstyrke. Slankt og retvokset , men med lidt filtret vækst, som i radiænmit giver en stribet struktur. Trods nogen glans uden større liv og dybde, heller ikke særlig karakt,erfuld, men alligevel af et tiltalende udseende. |
Slidstyrke | Særdeles god i lighed med eg. |
Svind | Radiært 1,5 %, tangentialt 2,5 %. Kaster sig kun ubetydeligt under tørringen. |
Kløvelighed | Forholdvis tungt. |
Bearbejdelighed | I reglen let, såvel med maskin- som håndværktøj , dog med tendens til oprifter. God at lime, er søm- og skruefast, pudses uden vanske lighed og er god at overfladebehandle. |
Antændelighed | Tungt. |
Holdbarhed | Træet er umådelig holdbart over for orm og svampeangreb i lighed med teak og eg, og er derfor glimrende til udendørs konstruktioner, hvor det er udsat for luf tens og vejrets påvirkning. |
Særlige kendetegn | Farven og det tætte og faste ved med små strøporer. De mørke linjer mellem vækstperioderne , som er meget tydelige i tværsnit, men viser sig udviskede i længdesnit , samt den sapelistribede struktur i radiær snit. |
Barken | Er grålig, brækker af i store flager – omtrent som barken på platan træ – hvorved der fremkommer en rødlig underbark, som giver stammen et plettet udseende. Deraf formodentlig det indfødte navn »Kokrodua«, som betyder rødt træ. |
Anvendelse | I skibsbygningsindustrien til dæk, rækværk, stiger og døre, samt til inventar, møbler, stole og bygningsarbejde, hvor der kræves stor slid styrke. |
Bemærkninger | Afrormosia er et stort træ, det kan opnå en højde på 35-50 m og en diameter varierende fra 1-2 m. Rodudløbet fortsætter ofte langt op ad stammen, så den nederste del derved bliver meget uregelmæssig . Den øverste del af stammen er derimod næsten helt cylindrisk. Store træer kan opnå en grenfri stamme på indtil 30 m og vokser ofte i grupper. Kan købes i meget store dimensioner.Afrormosia opdagedes så sent som i 1947 . |