Panga Panga, Jambire-Wenge

1. HandelsnavnPanga Panga, Jambire-WengeEngelsk: Wenge.Tysk: Wenge, (Kongo Palisander) , Rebhuhnholz.Fransk: Palissandre du Congo.Belgisk Kongo: Dikela, Wenge.
2. Latinsk navnMillettia laurentii. M. stuhlmannii.Familie: Leguminosae.
3. HjemstedTropiske regnskove i Belgisk Kongo, Mozambique, Østafrika. 
4. MassefyldeLufttørret : 800-1000.
5. FarveFrisk opskåret er farven lys grå-grønlig-brun , men ændres hurtigt i lys og luf t til mørk chokoladebrun , brunviolet eller næsten sort. Splinten hvidlig.
6. KernedannelseMeget udpræget kærnedannelse med skarpt af grænset splint.
7. Lugt og smagHar en ikke særlig fremtrædende skarp, syrlig, krydret, lidt ube­ hagelig lugt og smag.
8. KernestofferFarve, lidt olie.
9. ÅrringeVækstringene er ret ubestemmelige, temmelig smalle, af grænsede af en meget tynd, lys stribe.
10. PorerStrøporet. I tværsnit ses porerne som meget spredtliggende, ret store, omgivet af lyst brunligt væv (paremkym), der ligger i brede regel­ mæssige, bølgede bånd og udgør ca. 50 % af veddet. I langssnit er porerne ret store, spredte, mere eller mindre fyldte med et lyst, grå­ gulligt, undertiden svagt grønligt stof.
11. SpejlMarvstrålerne er meget fine og tætliggende , beliggende under syns­ grænsen. I radialsnit ses de under lup som små, regelmæssige , kom­ malignende streger.
12. Veddets karakterTungt, hårdt, fast og tæt. Stift og elastisk med ret stor brudstyrke. Knækker i forholdsvis langt, splintret brud.
13. SlidstyrkeSærdeles god.
14. SvindSvinder forholdsvis lidt, kaster sig ikke meget, menskal tørres med stor forsigtighed for at undgå ridsedannelser.
15. KløvelighedEr tangentielt ret let kløveligt med en forholdvis glat brudflade , mens det radiært er næsten ukløveligt.
16. BearbejdelighedPanga Panga er på sin vis ret let at bearbejde, men kan på visse må­ der volde vanskeligheder. På grund af sin hårdhed kræver det meget skarpt værktøj , mensynes ikke at sløve dette i særlig høj grad. Meget høje snit på båndsaven synes dog at berede vanskeligheder. Noget besværligt at bearbejde med håndværktø j og navnlig vanskeligt at pudse uden oprifter. Det synes ikke at volde vanskeligheder at lime, men man skal tage sig i agt ved finering for limgennemslag , som dels kan give skjolder og ved anvdndelsen af kunstharpikslim kan fylde porerne og efter fær­ digbeharldlingen vise sig som hvide, glinsende streger, der kan gøre arbejdet I ubrugeligt. Man må derfor altid komme farvestof i limen. Der må bores for for skruer og søm for at undgå, at træet flækker. Det kan !pudses til en smuk, matskinnende overflade, der i og for sig står smukkest uden behandling af nogen art. Hvor dette ikke kan lade sig lgøre, f. eks. til finerede flader, bordplader og lignende, kan en passerde overfladebehandling volde vanskeligheder. Olie, celluloselakker og de fleste syrehærdende lakker giver træet en kedelig, børk, rødviolet farve, og det lidt grovporede træ tåler ikke en f ed ltlkbehandling. BeJ·dsebeskvtte r bibeholder den karakteristiske gråbrune farve, men giver ikke beskyttelse nok. En syrehærdende lak, som ikkd misfarver, påført i et tyndt lag, må vistnok anses for det mest hedsigtsmæssige.
17. AntændelighedTemmelig let antændeligt, brænder uden særlig lugt, efterlader en sort, for!lunet, ikke brændbar fast masse.
18. HoldbarhedSkal være særdeles modstandsdygtig mod svampe- og insektangreb (termitter).
19. Særlige kendetegnDet hårde, tunge og faste ved med de ret grove porer. Den karakteristiske grå- til rødbrune farve. Mest karakteristisk er den ligelige for­ deling af lyst og mørkt væv, hvilket i radialsnit giver et regelmæssigt smalstribet udseende, mens det i tangentialsnit giver et ejendom meligt kraftigt mønster, mindende om agerhøns ; deraf benævnelsen: Agerhønsetræ, Rebhuhnholz, Partrige wood . (Disse benævnelser bru­ ge.s dog også om andre træsorter med lignende struktur).
20. BarkenIngen Data.
21. AnvendelseAnvendelse Bruges i hjemlandet til mange formål: Konstruktionstræ, sveller m.m. Anvendes her i Europa væsentligst som finer til dekorative arbejder, panelværk og lignende. Også til parketgulve, hvor man ønsker mør­ kere mønstre, er det udmærket egnet. Finder dog også anvendelse til møbler, men herved undgår man dog næppe skuffelser .
22. Bemærkninger­Millettia laurentii Wenge, der hovedsagelig vokser i Belgisk Kongo, og M. stuhlmannii Panga Panga fra det østlige Afrika, bliver oftest forhandlet i flæng og synes ikke i v ddet at adskille sig synderligt fra hinanden.Træerne bliver indtil 20 m høje med en ca. l O meter grenfri stamme og en diameter på op til 90 cm. Det er en interessant træsort, som først i de senere år er blevet kendt herhjemme, ud,en dog endnu at have » slået an«. I den nye SAS-byg­ ning har arkitekten, professor Arne Jacobsen benyttet det til paneler og inventar med udmærket virkning, og det må forudses, at det i fremtiden vil blive mere anvendt.Maskinsnedkerne er dog ikke glade for det, da spånerne forstøver stærkt og sammen med den lidt ubehagelige lugt virker irriterende. En anden ubehagelighed er, at man mere end ved noget andet træ får hænderne fulde af splinter.Der findes adskillige Millettia-arter , bl. a. Millettia pendula, der vok­ ser i Indien og Burma. Den synes at ligne de foran beskrevne , måske noget tungere, ca. l 050, og at have lignende anvendelsesmuligheder. Howard kalder den et meget smukt træ med en usædvanlig tegning, som der sikkert ville blive stor efterspørgsel efter, hvis der kom regel­ mæssige tilf ørsler.Meget lig Panga Panga i farve og struktur er Sucupira, Bowdichia niti da, fam.: Leguminosae. Bowdichia brasiliensis. Den er hjemmehørende i Sydamerika. Veddet er mat rødbrunt med lysegule af tegninger (Paremkymvæv) , hvilke er særlig iøjnefaldende i tangentialsnit. Splinten er hvidlig og skarpt af grænset. Det er tungt, 900-1000 kg pr. m3, meget hårdt, tæt, stærkt og sejt. Meget holdbart. Det er ret vanskeligt at bear bejde på grund af flettede fibre, men kan pudses til en meget fin, næsten poleret overflade.Anvendes i Brasilien til snedker- og tømrerarbejder, skibsbygning, sveller, men desuden i ikke ringe omfang til møbler og inventar, pa­ neler m. m. Der findes vistnok ikke nogen større eksport sted.