Palisander (Rio Palisander)

1. HandelsnavnPalisander (Rio Palisander). Tidligere også benævnt Jacaranda.Engelsk: Brazilian Rosewood.Franisk: Palisandre.Tysk: Palisanderholz.Svenisk: Jacaranda.
2. Latinsk navnDalbergia nigra.Familie: Leguminosae (ærteblomstfamilien).
3. HjemstedTropisk Sydamerika: Brasilien og Argentina. 
4. MassefyldeLufttørret: 850-1050, middel 950 kg pr. m3.
5. FarveStærkt varierende, fra dybeste mørk til helt lys chokoladebrun, gul­ ligbrun, varm rød-orange eller næst en rød; for det meste gennem­ trukket med mørke, uregelmæs·sige, ofte lidt violet tonede eller ind­ til helt sorte årer og striber. Farven tildels lysægte. De mørke farver bleger dog ofte og kan næsten forsvinde. Splinten gullig hvid til grålig.
6. KernedannelseUdpræget. Dannes dog meget sent og forbliver skarpt af grænset fra den overordentlig brede splint.
7. Lugt og smagPalisander har en egen fornem og karakteri,stisk lugt, lidt sødlig lige­ som olieagtig, aromatisk krydret.
8. kernestofferForuden olie og farve forskellige gummi- og harpiksarter.
9. ÅrringeVækstperioderne, der gennemgående er fine og tætliggende, er i reg­ len synlige som mørke linjer af varierende styrke, ofte med et noget kruset, bølget forløb. Undertiden dog – hyppigt i afgrænsede, parti­ elle, ofte lysere områder, meget s,vagt synl,ige eller endog under syns­ grænsen. I sådanne partier forekommer imidlertid ofte en over­ raskende livlig, næsten unaturlig tegning, idet det ser ud som om ny tilvækst med tydelige vækstringe i indtil næsten ret vinkel pludselig vokser ud fra de foregående, der da i reglen afsluttes af en kraftig mørk stribe. Disse »ny ringe« er imidlertid kun farveaflejringer , som i tynde, parallelle lag eller striber med gentagne små, regelmæssige mellemrum uhemmet skyder sig frem gennem veddet, og med skuf fende lighed tager sig ud som vækstringe, der i en sekundær bue slynger sig i helt af vigende retning fra de tidligere. De egentlige vækstzoner tilsløres herved, undertiden i en sådan grad, at de kun kan konstateres under lup. Forekomsten af disse kontraster fremkommer synlig såvel i længde- som tværsnit og er et af palisan­ derens mest ejendommelige karaktertræk.
10. PorerUdpræget strøporet med store, lange og grove porer, meget spredt­ liggende ; til dels fyldt med et mørkt, ofte glinsende harpixagtigt stof.
11. SpejlUnder synsgrænsen.
12. Veddets karakterTæt, fast, tungt og meget hårdt og noget stift, men alligevel lidt elastisk. Brudstyrken ret god, knækker normalt i et langt fliset brud, (meget gammelt bliver det kort og skørt). Strukturen kan være slank og rolig, men ofte er træet krumtvoksende, undertiden noget knudret, og har da en vilter og urolig struktur. Des­ uden er palisander meget klangfuldt.
13. SlidstyrkeMeget stor.
14. SvindForholdvis lille, kan kaste sig noget under oplagring og desuden me­ get tilbøjelig til at ridse ved for hurtig tørring, må tørres langsomt og forsigtigt. Uegnet til kunstig tørring.
15. KløvelighedGennemgående tungt.
16. BearbejdelighedNoget besværligt, tungt og hårdt at bearbejde såvel med maskine som med håndværktøj ; almindeligvis dog ingen større tendens tii oprifter, men kræver skarpt værktøj. Ved maskinbearbe jdning hem­ me,s arbejdet i nogen grad af træets gummi- eller harpixindhold , som aflejres på savtænder såvel som på jernene. Limes uden vanskelig­ heder, men ikke let at slå stifter i, til skruer må der bores, da de ellers knækker. Det er fortrinligt at trække med ziehklinge og lader sig i øvrigt pudse meget fint, glat og blankt. Står smukkest i en gan­ ske mager behandling. Ved finering kan en varm zinktulad få den mørke farve i porerne til at smelte, så hele strukturen af sætter sig på tuladen, dette forhold er særlig udpræget i hede hydrauliske presser og kan til tider virke ret generende. De samme farvestoffer opløses af almindelig shellakpolitur, celluloselak , syrehærdende lak m. m. Ved lyse udlægninger i palisander kræves der megen påpasselighed , da farven let trækker ud og mi,sfarver indlægningen. Der kan bl. a. isoleres ved at foretage en forsigtig boning med tynd politur , der skal være helt tør , før man meget varsomt sprøjter efter med et gan­ ske tyndt lag celluloselak eller lignende.
17. AntændelighedForholdsvis let.
18. HoldbarhedNæsten uforgængeligt.
19. Særlige kendetegnSærlige kendetegn Den stærkt varierende brunlige farve med de mørke , svagt violette, indtil sorte uregelmæssige farveaflejringer, ofte i en lidt pågående, urolig tegning. Det hårde og tunge ved med de spredtliggende, ret lange og grove porer. Dertil de karakteristiske , ofte i yderkanterne forekommende lysere partier, der ligesom uorganisk er tilvoksede, idet de fremviser en skarpt af grænset, ofte noget fremtrædende, næ­ sten tværgående figurering. Endvidere den behagelige, lidt tunge aromatiske krydrede duft.
20. BarkenIngen Data
21. AnvendelsePalisander anvendes hovedsagelig til eksklusivt møbel- , piano- og in­ventararbejde i finer såvel som massivt træ. Det er fint og godt stoletræ. Det anvendes endvidere til kunstgenstande og drejerarbe j­ der samt hanke og greb på sølvvarer m. m. På grund af træets klang­ lige egenskab anvendes det f . eks. også til xylofoner og lignende musikinstrumenter. Palisander handles altid efter vægt og er en af vore dyreste anvendte t ræsorter , ikke mindst fordi den uhyre sjældent findes fejlfri. ofte er træet gennemhullet af orm – ofte endog med store huller, hvor omkring der ydermere kan være uheldige misfarvninger. Desuden forekommer store såvel som mindre revner med stærke og dybt­ gående sorte indløb, forårsaget ved blokkens alt for lange og uheldige henliggen. (Indløbet kan dog undertiden i nogen grad bleges med salpetersyre, af vasket med lidt ammoniakvand). Desuden er kævlerne ofte hule og formuldede i midten . Spildprocenten må altid regnes meget høj, undertiden op til 125 % af færdigt mål.
22. Bemærkninger­22. Bemærkninger Man har tidligere fejlagtigt regnet palisander som hørende til fa­milien Jacaranda, der omfatter lyse, grålige og ret bløde træsorter som f. eks. Fotui m. fl., anvendte til tændstikker , trækul og lignende. Det er dog nu fastslået, at palisander ikke er i slægt med disse træ­ sorter.Inden for handelen bliver navnet Jacaranda godt nok anvendt om pali·sander, men da sædvanligvis om de ringere kvaliteter og kun lokalt.Det engelske navn » Rosewood « dækker for så vidt både, hvad vi kalder pali1sander og rosentræ, idet navnet skyldes den rosenagtige duf t, som nyskåret træ af Dalbergiaarterne har, mensom næppe kan spores i lagret træ. En sådan navngivning er utilfredsstillende, da der i praksis altid skelnes skarpt mellem de to slags træ, uanset at de er af samme botaniske familie.Af Rosewood findes der i troperne omkring 250 arter (ca. 80 i tropisk Amerika) – træer og buskagtige træer – blandt disse omkring 15, der giver træ anerkendt for god tekni·sk kvalitet, kombineret med rig­ dom i farve og figurering, varierende efter oprindelse og sædvanlig­ vis med en behagelig aromatisk duf t. Palisandertræ fremkommer der­ for af et antal forskellige arter, formodentlig også af den Dalbergia nær beslægtede Machaerium allemani og M. violaceum.To arter har dog i ndenfor træindust ri en den altovervejende betyd­ ning: Rio Palisander, Dalbergia nigra og Ostindisk Palisander , Dal­ bergia latifolia. Af dis.se er Rio så af gjort den fornemste og derfor den mest eftertragtede palisandera rt. Det udskibes over Rio de Ja­ neiro, hvoraf navnet, og kommer i splintfri tilhuggede , ofte uregel­ mæssigt voksende blokke fra 30 til 60 cm i diameter.I det vældige træland Brasilien med dets uhyre områder af mørke urskove, hvor faktisk ingen fuldt ud aner, hvad der gemmer sig, og hvorigennem floderne er de eneste veje, findes Dalbergia spredtvok­ sende. Træerne er efterhånden blevet sjældne i de mere tilgængelige dele af Bahia, Rio de Janeiro, Espirito Santo og i Minas Geraes til­ stødende regnskove , men længere in.de i landet forekommer endnu meget træ på roden .Dalbergia kan blive op til 40 m høj , men til gengæld er de gamle stammer oftest hule, og når den brede værdiløse splint er af hugget på f ældningsstedet , er der kun en mindre del brugbart træ tilbage af en ellers stor kævle. (I en stamme på omkring 1 m i diameter er 40-45 cm kærne absolut maksimum). Veddet i de yngre træer er nok brunt, mensom regel ikke meget tiltalende, og stort set er det kun de gamle ( def ekte), der giver det duf tende træ, rigt i farve og figu­ rering.Ostindisk Palisander, Dalbergia Latifolia og D. Sisoo kommer hoved­ sagelig fra Indien og Ceylon. Rumvægt 900-1050 kg pr. m3.Kærnetræets farve varierer fra mørk til grålig brun , sædvanligvis med en udpræget blåviolet tone og hyppigst gennemtrukket af mør­ kere årer. Splinten er hvidlig til lysegul og i modsætning til Rio – forholdsvis smal. Det er mere regelmæssigt i farven end denne, men af en endnu grovere struktur og mindre duftende. Det er hårdt og tungt, men har ikke Riopalisanderens fornemhed. Svindet er meget lille. Anvendes til lignende formål som Riopalisander.Ostindisk palisander forekommer i betydelig større dimensioner end Rio; blokke på omkring 3 ton er ikke sjældne. Næst efter teak er palisander det vigtigste træ i Indien.Madagascar Palisander, Dalbergia baroni og D. greveana har en liv­ lig violet, brunlig, grålig farve, som dog med tiden ændres til en mere varm brun. Forekommer i reglen slank med næsten ligeløbende, li,dt mørkere dog ikke skarpt optrukne striber. Bliver undertiden også kaldt »Kongetræ«.Honduras Palisander, Dalbergia Stevet11Sonii , orangerødt til mørke­ rødt, uregelmæssigt .sortstribet og med overordentlig livlig og smuk tegning. Almindeligvis for uroligt til møbler o,g anvendes hovedsage­ ligt til knivskaf ter, hanke og lignende.Foruden de nævnte kommer fra andre tropeegne følgende palisan­ derarter:Østafrika: Dalbergia nelanoxylon.Siam og Indokina: Dalbergia cochinchinensis.Centralamerika: Dalbergia retusa.Guatemala-Honduras: Dalbergia cubilguitzensis.Britisk Honduras: Dalbergia stevensonii.Amazonregionen: Dalbergia spruceana.Ceara (Brasilien): Dalbergia cearensis.Inden for slægten har de meget til f ælles og adskiller sig mest fra hinanden ved nuancer i farve og struktur og ved arten af deres ind­ hold af gummi- eller harpiksagtig substans.Palisander var en af de første indførte, oversøiske ædle træsorter. Omkring 1650 anventes træet i Holland , bl. a. på de store barok­ skabe. Siden da har det over alt indtaget en absolut værdig og for­nem plads blandt de ædleste træmaterialer , der er anvendt til såvel møbler som kunstgenstande . Uden tvivl vil det også fremover be­ vare denne plads – af eksotisk charme, en udtryksfuld, fornem og gedigen træsort.